ERFA-netværk
Styrk din faglighed i ERFA-netværket med fokus på GDP
Arbejder du med kvalitet og compliance ift. GDP, og mangler du ligesindede at drøfte faglige dilemmaer med?
I ERFA arbejder vi med konkrete spørgsmål om, hvordan GDP-kravene skal fortolkes, eller hvad du konkret skal gøre for at overholde lovgivningen. Derudover drøfter vi de dilemmaer, vi støder på i det daglige arbejde med GDP; eksempelvis manglende forståelse for lovgivningen blandt kolleger, samarbejdspartnere eller forskellige fortolkningsmuligheder.
Især hvis du løser dine GDP-opgaver på egen hånd, mangler du sikkert ofte en kollega med samme faglige indsigt.
Her er mit ERFA-netværk lige noget for dig!
Et netværk jeg stiftede, fordi jeg så et behov blandt mange af de virksomheder jeg har løst opgaver for, og blandt de kursister, jeg har undervist.
Samtidig er der jo en lovmæssig forventning om, at alle, der arbejder i nøgleroller i forhold til GDP, bliver opdateret på jeres viden mindst en gang om året. Så med netværket kan du “slå to fluer med et smæk”.
Kontinuitet, struktur og tillid
Den faste struktur og kontinuiteten ved at mødes med de samme mennesker sikrer kvaliteten, stabiliteten og tilliden, så vi fortsætter, hvor vi slap, hver gang vi mødes.
Her får du et fortroligt rum, hvor du kan stille spørgsmål, afprøve idéer, få ærlig feedback og hente inspiration og viden ift. konkrete problemer. Du udvikler samtidig dine kompetencer i aktiv lytning, dialog og præsentation, og du får nye relationer aka eksterne ”kolleger” uden for din egen virksomhed, du kan trække på med GDP relaterede spørgsmål – også mellem møderne.
Netværkene har ingen udløbsdato. Du kan melde dig ud, når du ikke har brug for det mere, ligesom nye medlemmer løbende kan melde sig ind.
Praktisk information om ERFA-netværksgrupper:
- 4 årlige eftermiddagsmøder á 4 timer, inkl. forplejning
- Max 12 deltagere per gruppe
- Agenda og referat for hvert møde
- Pris: 11.995 kr. ekskl. moms for 4 x møder.
Netværk i Roskilde og Skanderborg
Aktuelt driver jeg ERFA-netværk i Roskilde og et i Skanderborg. Der er få ledige pladser i Skanderborg, og du kan stadig tilmelde dig.
Kommende mødedatoer i Skanderborg er
Tirsdag d. 1.september 2026
Onsdag d. 18. november 2026
Alle dage mødes vi kl. 12.00 til 16.00.
Du kan også allerede nu tilmelde dig nyt hold i Roskilde som oprettes, hvis der er 5 deltagere eller flere. Mødedatoerne bliver:
Tirsdag d. 15. september 2026, kl.12-18
Onsdag d. 9. december 2026, kl.12-16
Tirsdag d. 2. marts 2027, kl.12-16
Tirsdag d. 11 maj 2027, kl.12-16
Målgruppen for ERFA-netværk er:
- RP’ere, som har det daglige ansvar for compliance
- QA’er, der bliver presset i krydsfeltet mellem lovgivning og interne virksomhedskrav
- Transportører, som er udfordret af 2 x lovgivning: Både GDP og transportregler som køre-hviletid m.m.
- Logistikmedarbejdere, hvor kvalitet er et krav, men svært at efterleve
- Ledere for GDP-medarbejdere, der har brug for faglig indsigt for at kunne lede
Der er nok emner at drøfte! Eksempelvis (fold ud):
RP roller og ansvar
- RP, ansvar og involvering
- Træning (hvem/hvad/frekvens)
- Selvinspektion
- Kvalitetskultur
Særlige GDP-områder & komplekse cases
- Parallelimport/parallelhandel/parallel distribution
- Annex 21 (site & fysisk import)
- Tredjelandsimport (GMP-emne)
Særlige krav i forbindelse med transport
- Transport dokumentationskrav (temperaturer mv.)
- GDP-krav udenfor Europa
- Kvalificering af udstyr
Kontraktniveau og RP-involvering
- Samarbejdsaftaler (skadedyr, fragt m.m.)
- QTA-niveau og omfang
- Krav til CoC
- Kontraktarbejde – RP involvering
- Destruktion og krav til destruktionsfirmaer
Myndighedskrav og fortolkninger
- CAPA og afvigelser – hvor er grænsen?
- Produktfejl og indberetning til Lægemiddelstyrelsen
- Lægemiddelstyrelsens fokus ved inspektioner
- Regulering af compliance-niveau
- Konkretisering af begreber i lovgivning
Temperaturstyring & monitorering
- Temperaturkrav og dokumentation
- Kalibreringsniveauer
- Temperatur (generelt)
Lagerindretning, fysisk setup
- Indretning af lager
- Adskillelse af varetyper
- Modtagelse af lægemidler
Kiki har et helt særligt talent for at skabe tillid og nå ind til de mennesker, hun arbejder med. Hun formår at udvikle mennesker ud over det, de selv troede var muligt, og hendes stærke tro på potentiale og forandring skaber mærkbare resultater.
På tværs af fagligheder og i komplekse miljøer samler Kiki mennesker om fælles løsninger – altid med fokus på helheden og det fælles bedste.
Marina Steensen
Managing Director
Movianto Nordic
ERFA-netværket fokuserer på de mest efterspurgte emner
Vi indleder med at lave vi en emnebank med emner I gerne vil arbejde med. Og vi vægter selvfølgelig de emner højest, der er størst interesse for.
Når vi mødes, følger vi som udgangspunkt det her program:
12.00: Bordet rundt, status siden sidst
12.30: Frokost & kaffe
13.00: Større emne; oplæg, drøftelse og case
14.45: Kage og kaffe
15:00: Mindre emne; oplæg og drøftelse
15:45: Afslutning og opsamling
Tilmelding:
