Coaching

Søger du en erhvervscoach, der kender og forstår din branche?

Er du leder, specialist eller en anden type nøgleperson med et stort ansvar og pres på dit arbejde? Og har du brug for nye værktøjer og indsigter til at håndtere dine opgaver? Eksempelvis hvis du:

  • Har svært ved at prioritere din tid, og vil coaches på, hvilke opgaver der er vigtigst
  • Vil klædes på til de svære samtaler. Evt. i forhold til en opgave, der ikke forløber planmæssigt eller en kollegamæssig udfordring
  • Vil håndtere samarbejde og konflikter mere konstruktivt
  • Er usikker på, hvad der forventes af dig, for at du lever op til dit ansvar
  • Ønsker at blive tydeligere i din kommunikation
  • Har brug for at finde retning i en ny rolle eller organisationsforandring

For når du arbejder i en reguleret branche, der er styret af lovgivning, og hvor fejl kan have store konsekvenser, er det helt essentielt med en erhvervscoach, der kender branchens kompleksitet. Hos mig skal du ikke skal starte med Adam og Eva og forklare den kompleksitet, du arbejder i, for qua mit arbejde med GMP siden 2008 og med GDP siden 2018, har jeg en kæmpe indsigt i pharmaverdenen.
Derfor forstår jeg, hvilke dagligdags dilemmaer du kan står i, og jeg kender de krav, du skal efterleve. Af samme årsag kan jeg gå lige til sagen med spørgsmål om det, dine udfordringer handler om.

Som person er jeg ærlig, uformel og god til at opbygge tillid. Det gør, at jeg hurtigt skaber et trygt rum, hvor vi kan komme ind til kernen af det, der fylder. 

Coach sessioner, der kan skabe livsvarige ændringer i din dagligdag!

Med et coachingforløb får du et fortroligt rum med fokus på dig og din hverdag – hvor du får støtte til at skabe klarhed og finde konkrete veje frem mod dine mål. Et trygt rum, hvor du kan dele det, der fylder, uden at blive hængt op på noget eller skulle stå på mål for, hvad du tidligere har sagt.

Jeg er her for at støtte dig i at nå nye mål og stå stærkere i de svære situationer du står i. Gennem en struktureret spørgeproces, som jeg faciliterer, skaber du via refleksion og klarhed en ny retning for dig – både i forhold til dine mål og i din håndtering af udfordringer.

Som ekstern coach er jeg helt uvildig og har ingen relation til din virksomhed, din chef, kollegaer eller de samarbejdspartnere, du taler om. Derfor kan du tale frit. 

Under coaching giver jeg ikke gode råd – i stedet arbejder jeg med en struktureret spørgeteknik, der hjælper dig med selv at finde frem til dén løsning, der er helt rigtig for dig. Sammen dykker vi ned i dine mål – men det er dig, og kun dig der kan få dig helt over målstregen. Det kræver commitment fra din side – men jeg bistår dig i processen. 

Jeg er certificeret coach fra Mindjuice Academy, hvor fokus er på bevidsthed, ansvar og evnen til at skabe varig forandring. Denne coachingmodel arbejder målrettet med at skabe klarhed i tanke- og handlemønstre, så indsigt omsættes til konkrete og bæredygtige handlinger i praksis.

Måske har du brug for et kvalificeret coachforløb nu, fordi du

Er blevet forfremmet
Får mere og mere komplekse opgaver
Har løst den samme type opgave så længe, at energien og engagementet er begyndt at brænde ud
Er presset af andre grunde – måske privat – og har brug for støtte i en svær periode
Går med en karrieremæssig drøm, du endnu ikke er begyndt at arbejde dig hen imod 

Mit coachingforløb har været en øjenåbner for mig. Jeg har fået en langt dybere selvindsigt og opdaget, at jeg faktisk har flere værktøjer i min egen erfaringskasse, end jeg var bevidst om. Det har gjort mig i stand til at arbejde mere målrettet med de områder, der påvirker min trivsel, og tage ansvar for den forandring, jeg ønsker. En af de vigtigste erkendelser har været, at forandring starter hos mig selv — jeg er i høj grad min egen lykkes smed.

Jeg oplevede forløbet som trygt, tillidsfuldt og meget naturligt. Det var overraskende let at åbne op og tale om ting, jeg normalt ville holde for mig selv. Den måde, Kiki skaber ro og nærvær på, gjorde processen både behagelig og meningsfuld.
 
I praksis har coachingforløbet givet mig en større ro og vished om, at jeg skal hvile i mig selv og stole på, at jeg nok skal finde det rette spor — både professionelt og privat. Det behøver ikke gå stærkt; jeg må gerne give mig selv tid til at udvikle mig og nyde processen, mens jeg finder min vej.
 
Jeg vil varmt anbefale et coachingforløb hos Kiki til alle, der ønsker større selvindsigt, bedre forståelse af egne mønstre og støtte til at arbejde målrettet mod deres egne mål og visioner. Kiki er en coach, der virkelig formår at skabe et rum, hvor man kan udvikle sig og vokse.

Christina Rauff Hansen

Franchise Lead
MSD Danmark ApS

Vil du have varige resultater, er jeg måske coachen for dig?

Det kan vi finde ud af, hvis du ringer, sender mig en mail eller udfyld kontaktformularen her. Så vender jeg tilbage.


Kon-Kiki-logo sol - hvid
Kiki Atting Andersen - Kon-Kiki Pharma ApS
Kon-Kiki-logo sol - hvid
Kiki Atting Andersen - Kon-Kiki Pharma ApS
Kon-Kiki-logo sol - hvid
Kiki Atting Andersen - Kon-Kiki Pharma ApS